Menu

Fællessang og dans i Rosenhuset, demensafsnittet

Musik og dans er livgivende, også for beboerne i Rosenhuset. De kender de gamle sange, de sang som børn og unge, og nogle beboere er rigtig godt hjemme i ældre populære sange fra Giro 413.

Hver 14. dag dukker en musiker op med en harmonika. Det har stået på i 2 år.

At synge sammen, beboere, personale, frivillige og pårørende skaber glæde og fællesskab. Det er en rigtig fin og varm måde at være sammen på. Vi synger årstidens sange og forskellige slagere.

Når der senere spilles til dans, rejser medarbejdere og frivillige sig op og byder beboerne op til dans. De involverer sig på en respekterende og varm måde. Det er rørende at se. Stemningen stiger fra start til slut, og vi slutter af et par yndlingssange og et lille glas.

Sommetider danses der meget til populære sange, man kan synge med på, Dansen kan udvikle sig og opleves som en lille fest, hvor beboerne lyser op, smiler og har glimt i øjnene. Andre gange er det bedst at give sangen mere plads end dansen. Det afhænger af, hvordan beboerne har det.

Det fortælles, at det sidste, man mister, det er sangen og musikken.

Om man er barn, ung, voksen eller gammel, så rammer og rører fællessang os i vores indre, sommetider lige ind i hjertet. Der er svært at sætte ord på, hvad fællesskabet og musikken gør. Men vi mærker det. Alene og sammen.

Som gæst udefra og som frivillig musiker er det samvær, jeg oplever enestående. Jeg går hjem, beriget og glad, - hver gang. Vi har alle sammen gjort det bedste, sammen.

De gode historier om
projektet Væksthus Holberg